Lav og design dine helt egne flødeboller fra bunden (2,5 time)

395,00 kr
Aldersgruppe 6+ år
Lokation Storkøbenhavn
Giv som gavei en flot gavekasse

Om Oplevelsen

Hvem elsker ikke flødeboller! Her er et kursus, hvor det er jer der bestemmer, hvordan flødebollerne skal smage, pyntes og se ud. På dette kursus får I både lov til at designe jeres helt egne flødeboller og samtidig et børnevenligt indblik i råvarerne og hele processen bag.

De forskellige dele af flødebollerne bliver lavet fra bunden. Sprøde vaffelbunde bages fra bunden og skummet bliver pisket luftigt med den smagsgiver, som I synes er den allerbedste. Med hjælp og god vejledning tempereres chokoladen, så den bliver perfekt sprød og flødebollerne dyppes og pyntes præcis som I synes, de perfekte flødeboller skal være. Der bliver lagt stor vægt på kreativitet og der er masser af muligheder for at skabe jeres helt egne særlige flødeboller. 


På Karolines madkurser er det børnene, der er i fokus og her er masser af plads til børns kreative ideer, energi eller behov for pauser. Alle kurser er derfor også tilrettelagt efter at børn både får en god oplevelse samtidig med at de lærer noget nyt og udvikler nye færdigheder - uanset niveau. Alle underviserne har erfaring og personlighed til at undervise børn.


Alle par får læring, tips og tricks samt opskrifter til at gøre det efter derhjemme og naturligvis også sine ca. 20 helt unikke flødeboller med hjem. Så man kan byde resten af sin familie på de lækre kreationer.


Kurset er et familiekursus, hvor det er en forudsætning at børn ledsages af voksne.


Beliggenhed

Madskolen Karoline Trier
Frederikssundsvej 274 D 
2700 Brønshøj


Booking

Flødebollekurset bookes via dette link: https://karolinetrier.dk/floedebollekursus/


Når du har valgt dato mv. kommer du frem til betalingssiden, hvor du skal klikke på "Betal med gavekort" og indsætte din oplevelseskode i gavekortsfeltet. Hvis du har booket eller fået et gavekort til flere deltagere - sætter du oplevelseskoderne ind per deltager separat.


Datoer for flødebollekurserne er:
13 juni kl. 10.00-12.30 og kl. 13.30
21. august kl. 10.00-12.30 og kl. 13.30
19. september kl. 10.00-12.30 og 13.30
16. oktober kl. 10.00-12.30 og 13.30
7. november kl. 10.00-12.30 og kl. 13.30
11. december kl. 10.00-12.30 og kl. 13.30

Praktik

Kurset er et familiekursus, hvor det er en forudsætning, at man er en voksen og et barn. Barnet skal minimum være 6 år for at kunne deltage.


Kurset varer 2,5 time og der er god tid til, at man også kan få lidt at drikke under processen og til slut. 


Al køkkenudstyr samt ingredienser, forme og sprit sørger Karoline Triers Madskole for.

 

Om Madskolen Karoline Trier

Siden 2014 har Karoline haft sin egen madskole. Her er det hendes mission at styrke vores allesammens forhold til mad, måltider og råvarer. Hun tror nemlig på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi er flere, der tager ansvar for det, vi spiser. På madskolen samler Karoline derfor virksomheder, private, voksne og børn omkring madlavning, for at vi kan fokusere på måltidet, kreativiteten og fællesskabet.

Karoline elsker eventyr og særligt de gastronomiske af slagsen. I 2016 fik hun chancen for at deltage i tv programmet MasterChef, som hun vandt. Sejren gav hende nye muligheder for at videreudvikle madskolen til det, den er i dag.

Vælg indpakning

image.alt image.alt
Den glade haj

En glad haj, fyldt med silkepapir, konfetti, en sej tatovering, papirfly barnet selv kan folde, en slikkepind og et flot gavekort. 

image.alt image.alt
Den glade kanin

En nuttet kanin fyldt med silkepapir, konfetti, en sej tatovering, papirfly barnet selv kan folde, en slikkepind og et flot gavekort.

image.alt image.alt
Kiddo kasse

En flot kasse, fyldt med silkepapir, konfetti, en sej tatovering, papirfly barnet selv kan folde, en slikkepind og et flot gavekort. 

image.alt
Gavekort

Du kan vælge blot at få tilsendt et Kiddo gavekort. Gavekortet er udformet med billeder fra oplevelsen, så barnet kan forstå, hvad det har fået i gave.

Ingen indpakning

Du kan vælge ikke at få pakket oplevelsen ind.

Skriv hvem gaven er til og fra

Til og fra bliver tilføjet på gavekortet

Tilføj flere oplevelser
Total pris: 395,00 kr